Værdier & Tilgang
Værdier:
Mine fire værdier er grundlaget for mit arbejde og skal gennemsyre alt mit arbejde og være levende i det jeg gør.
Værdierne i min virksomhed:
- Tillid
- Troværdighed
- Kvalitet
- Faglighed
Tilgang:
Jeg har en enkel praktisk tilgang til mit arbejde, hvor jeg giver håb og tiltro til at problemer kan løses med den rette indstilling.
Med respekt for det enkelte menneske, søger jeg at forstå den enkeltes perspektiv og ved at lytte og tillidsfuldt udfordre, søger jeg at bringe nye perspektiver ind i samtalen, som er konkrete og praktisk brugbare.
Jeg søger at skabe et samtalerum, hvor man kan være åbne og direkte med hinanden, hvor tillid og plads til fejl accepteres, og hvor humoren integreres som en del af måden at se og håndtere svære situationer på.
Fokus er på at se det værdifulde i hinanden og intentionerne i vores handlinger og udviklingen af en lokal kultur, hvor de bærende værdier bliver styrende for sprog, handlinger og adfærd.
Min tilgang til mit arbejde er, at alle har styrker og mit fokus ligger i en arbejdsform, hvor jeg støtter at finde et handlekraftigt fokus. Det gælder både enkeltpersoner, grupper og organisationer.
Jeg skaber overblik gennem struktur og samarbejde og giver støtteprocesser til handlinger, der skaber forandringer gennem opfyldelse af behov.
Mit fokus er derfor grundlæggende menneskers læring og udvikling – ikke blot på et rationelt plan, men også følelsesmæssigt. Det arbejde er sjældent en let opgave og kræver mod og en ihærdig indsats. Det er min opgave at give næring og støtte til det arbejde. Til gengæld opnås indsigt og bevidsthed, som kan vendes til styrke, fremskridt og udvikling.
Min styrke ligger således i min måde og tilgang til at udvikle og vejlede andre med deres personlige vækst og bruge min kreativitet i forbindelse med udviklingen af menneskers potentiale.