Rusmidler
Rusmidler
For private
Hvis du selv eller andre i dine nære relationer har problemer med rusmidler, så kan du kontakte mig og jeg vil forsøge at hjælpe dig.
Jeg har mange års erfaring i arbejdet med rusmidler, herunder rådgivning, behandling, forebyggelse og oplysning
Specielt har jeg arbejdet meget med unges rusmiddelproblemer, og det er lykkedes mig at komme i dialog med unge omkring rusmidler og få unge til at reflektere over deres forbrug og tage stilling.
Min tilgang er at hvis du har brugt rusmidler i en periode, er det fordi
det har været meningsfuldt for dig.
Men måske er dit forbrug af rusmidler gradvist vokset og du oplever:
- Du er ved/har mistet kontrollen
- Konsekvenserne er begyndt at påvirke dig og din dagligdag
- Dit forhold til kammerater, kæreste, venner og familie ændrer sig
- Du har svært ved at passe din skole og fritidsaktiviteter
Måske du inderst inde har brug for at stoppe op og frigøre dig fra rusmidlernes greb om dig, men du kan ikke klare det alene. Du er måske bange for hvordan du skal håndtere hverdagen uden brug af rusmidler.
Min erfaring er at du med rådgivning og vejledning vil blive bevidst om hvorfor du bruger rusmidler, dit forbrug og mønster og du kan blive i stand til at bevæge dig ud af dit forbrug / søge professionel hjælp.
Som forældre og pårørende er det ofte en stor udfordring at se og opleve en du holder af have et forbrug af rusmidler. Har du som pårørende følt dig magtesløs, når du gerne vil hjælpe, men ikke kan?
Som forældre/pårørende vigtigt at finde nogle at tale med og blive klædt på til at håndtere situationen.
Jeg arbejder løsningsfokuseret og hjælper med at finde nye handlemuligheder.
Så har du brug for en at tale med om dit forbrug af rusmidler, eller er du forældre/pårørende, så kontakt mig gerne og jeg vil forsøge at hjælpe.
For institutioner og erhverv
Er du usikker på hvordan du bedst hjælper en medarbejder, der har et rusmiddelproblem?
Er du i tvivl om hvordan du griber samtalen an?
Som leder/nøglemedarbejder eller kollega kan du gøre en stor forskel for en kollega du har en relation til og er oprigtigt bekymret for.
Men måske du er usikker på reaktionen og konflikter der kan opstå hvis du henvender dig til personen med din bekymring.
Derfor kan det være en god ide at få professionel hjælp til at håndtere de situationer.
Som organisation/institution, skole eller lign. bør man have en politik og en aktiv holdning til rusmidler der sikrer en velfungerende arbejdsplads for brugere, medarbejdere og ledelse. Det omfatter:
- Arbejdspladskultur, der forebygger rusmiddelproblemer og tager sig ansvarligt af dem
- Handleplaner og guide til at hjælpe et menneske med et rusmiddelproblem
På skolen er det ligeledes vigtigt at ingen elever bliver smidt ud af skoleforløbet, men i stedet hjælpes i den unges nærmiljø, så skolen bliver en aktiv hjælper og støtte i den unges liv.
Oplysning:
Jeg har gennem mange år holdt oplæg/foredrag om specielt unge og rusmidler, oplæg for professionelle der arbejder med mennesker, der har problemer med rusmidler. Ligeledes har jeg bl.a. har været med i et tværfagligt kommunalt samarbejde omkring unge og rusmidler, mens jeg arbejdede som konsulent på IBC.
Så har du/I behov for professionel hjælp til rusmidler, så kontakt mig gerne til en snak om jeres situation.